Tag skægget af og find din indre kvinde frem!

Kvinde der barberer sig m tekst

Har du også laddet skægget gro og glemt dine naturlige feminine egenskaber?

Vores kultur er præget af maskuline egenskaber. Det er dem, der hyldes og dyrkes. Vi lærer fra vi er helt små, at vi skal kæmpe, at vi skal handle, være aktive, udadvendte, givende, beskyttende, vi skal tænke, regne den ud og løse vores udfordringer ved at handle – vi må jo gøre noget…! Vi må tage os sammen, mande os op og komme videre.

Men både mænd og kvinder indeholder faktisk både østrogen og testosteron – det kvindelige og det mandlige kønshormon, men der skal være balance. Ellers begynder kvinder at få skæg og mænd at få bryster! 

Både mænd og kvinder i vores kultur har glemt deres feminine egenskaber. Og det er en af grundende til, at så mange af os er i ubalance. Grunden til at så mange af os er stressede, angste og syge. 

Vi har for det første glemt vores feminine egenskaber, men vi accepterer dem heller ikke. Vi accepterer ikke egenskaber i os, der er naturlige og sunde og vigtige for vores trivsel som mennesker. Så vi forsøger at være på en anden måde end vi i virkeligheden er – hvilket jo i den grad er naturstridigt. Og det gør os triste og stressede.

Så hvis du er en af dem der hele dit liv har kæmpet og forsøgt at handle dig ud af dine problemer, så skulle du måske forsøge at gøre noget andet… Gøre det modsatte – genopdage dine feminine egenskaber.

Du skal på ny lære at være – uden at handle, at mærke, fornemme og sanse, du skal modtage, rumme, være stille og indadvendt. 

Du skal øve dig i at mærke dine behov i stedet for at tænke dig til dem. Du skal finde din indre kvinde frem!

God fornøjelse <3

Kærlig hilsen

Janne Kristine Marchman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.