Slip begrænsende mønstre med Sjælslæsning og Karmisk Healing

Måske er mønstrene ikke skabt i barndommen…
De fleste af os har begrænsende mønstre, vi bliver ved med at gentage. Og efterhånden er det også alment kendt, at de fleste af vores mønstre bliver skabt i barndommen.
Så derfor har mange af os gået i terapi i årevis for at kigge på vores barndom og for at slippe de hæmmende mønstre, vi skabte som børn.

Men hvad så med de mønstre, der bliver ved med at drille, på trods af årelang terapi?
Hvorfor forsvinder de ikke?
Er der noget galt med mig, siden jeg ikke kan ændre de mønstre?


Sådan tænkte jeg selv, fordi jeg efter min skilsmisse fortsatte i et yoyo forhold med min eksmand i mere end 6 år. Men nej, der var ikke noget galt med mig og det er der bestemt heller ikke med dig, hvis du har det på samme måde.
I stedet kan det være, at dine mønstre slet ikke blev skabt i din barndom, men i tidligere liv…! 

Det tog mig næsten 6½ år at slippe min eksmand
Personligt havde min eksmand og jeg brugt mere end seks år på at gå fra hinanden og finde sammen igen, inden jeg fandt ud af, at vores relation ikke var skabt i dette liv, men i et tidligere. Og at det var derfor, det var så svært for os at give slip på hinanden, selvom vi ikke var gode for hinanden.

Vores forbindelse var meget stærk, fordi vi i tidligere liv havde lovet hinanden at være sammen “no matter what”. 

Så vi var soulmates, men det var langt fra romantisk. Det var faktisk temmelig destruktivt, samtidig med at der var en voldsom tiltrækning og følelsen af, at vi hørte sammen. 

Det var først da vi havde slidt så meget på hinanden og vores børn begyndte at lide under det, at jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget andet, end jeg hidtil havde gjort.

Og trust me, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne komme i tanke om! Jeg havde læst alle bøgerne om parforhold, vi havde prøvet parterapi og jeg havde selv prøvet alle mulige forskellige former for terapi og behandling – psykoterapi, familie-opstilling, hypnoterapi og healing. Intet hjalp og jeg blev mere og mere frustreret. Vi kunne ikke finde ud af at være sammen, men vi kunne heller ikke finde ud af at være uden hinanden. 

Så jeg besluttede mig for at få en sjælslæsning med karmisk healing. Og så skete der endelig noget! Kort tid efter så jeg for første gang på min eksmand uden følelser af hverken sorg, vrede, længsel eller andet. Jeg var fuldstændig neutral! Det var en fantastisk følelse! Næsten 6½ år efter vi blev skilt. Det var en befrielse! 

Min historie er bare ét eksempel på karma, vi kan slæbe med fra tidligere liv, som kan begrænse og gøre livet svært. Men det kan være alle mulige temaer, du føler, du sidder fast i. Det kan være følelsen af, at alting altid er din skyld. Eller en underlig irrationel og ubegrundet frygt for at miste dine børn. Eller tusindvis af andre temaer. 

Og det fede er, at du ikke behøver bruge årevis på at rydde op i din barndom inden du rydder op i tidligere liv, du kan gøre det samtidig. Eller måske endda inden og dermed spare dig selv for en del af oprydningen i din barndom. Sagen er nemlig den, at de temaer, du tager med fra tidligere liv ofte vil indgå i din barndoms temaer. Så hvis du rydder op i tidligere liv, er det mange gange to fluer med et smæk. 
Hvad siger andre om det?

Camilla og Karsten har fået en sjælslæsning. Læs her, hvad de skriver om det.
“Kender du fornemmelsen af at blive totalt ”luret?” Det var præcis sådan det føltes, da Janne beskrev mine potentialer og blokeringer for mig! Det ramte spot on ind i nogle temaer, jeg har kredset om – helt ubevidst – alt for længe.
Janne gav mig skubbet til at begynde at se på dem med andre briller og flytte det vigtige op i min bevidsthed, så jeg kan komme VIDERE.
Så nu begynder rejsen (og arbejdet) jo så for alvor…? /Camilla”

“Hej Janne. Jeg synes, at din “læsning” både i tidligere liv og nuværende liv ramte fuldstændigt plet med de væsentlige udfordringer jeg har og har haft i mit liv. Det har helt sikkert givet mig mere ro og klarhed, at du har løst op for de ting, der ikke længere skal følge mig. Det har desuden været meget vigtigt for mig, at jeg fik genskabt min sjæls gnist ?Kh K”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.