Hvorfor er det så p… svært at ændre vaner?

sommerfugl

Du kender det sikkert…

Du har besluttet dig for, at nu skal det være! Nu tager du dig sammen og går på kur – masser af grøntsager og ingen sukker! Eller du har købt nyt løbetøj, for nu skal du altså bare igang med at løbe. Eller du vil stoppe med at ryge, eller tale pænt til kæresten eller….

Og det går super godt de første 3-4 dage – du er top motiveret! Men så bliver det lidt hårdt, for du har jo stadig lyst til sukker… Eller det regner og du gider ikke løbe… Eller… Eller…

Måske hanker du op i dig selv og fortsætter din nye stil i en periode, men alt for ofte sker der det, at vi i løbet af en kortere eller længere perode falder tilbage i de gamle vaner.

Hvorfor?

Det er der flere grunde til. For et par uger siden modtog du et nyhedsbrev om en af grundende – du kæmper imod dig selv. I dette nyhedsbrev vil jeg fortælle dig om en anden årsag til, at du ikke formår at ændre dine vaner med din vilje.

Du har ikke fjernet årsagen til din vane.

Hvis din dårlige vane er at spise kager hver dag, så må du først finde ud af, hvorfor du spiser kager hver dag.

Måske spiser du kager, fordi du forsøger at dulme dine følelser – følelsen af ikke at være noget værd, følelsen af magtesløshed, følelsen af vrede eller tristhed.

Eller måske er du stresset og beroliger dig selv med mad.

Eller måske er du ensom.

Eller måske keder du dig.

Eller måske er du bange.

For at ændre din adfærd, må du gøre 3 ting:

1. Stoppe op!
2. Lytte til dig selv – hvordan har jeg det egentlig?
3. Tage dig af dine følelser og de behov, som de er udtryk for.

Når du har gjort det, har du fjernet årsagen til din vane og dermed har du fjernet vanen.

Jeg ved godt, det lyder mega nemt og det kan faktisk være ret svært – i hvert fald at gøre alene – måske har du brug for hjælp til at ændre dine vaner…? For det behøver ikke være svært, hvis du får den rette hjælp.

Jeg hjælper mange mennesker med at ændre uhensigtsmæssige vaner. Med coaching og hypnose, som er et fantastisk redskab i forhold til at ændre uhensigtsmæssige vaner, behøver det ikke være svært!

Faktisk er jeg begyndt at betegne hypnose som  – genvejen til forandring.

De kærligste hilsner

Janne

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.