Hvem er du egentlig?

18207172_s

Hvem ville du være, hvis du ikke længere var mor? Hvis du ikke længe havde dit arbejde? Hvis du ikke længere havde din kæreste?

Rigtig mange af os identificerer os med de roller, vi har og dermed også med det vi gør. Langt hen ad vejen er det også fint. Problemet opstår, hvis vi mister vores kæreste eller vores arbejde, eller hvis vores børn flytter hjemmefra. Så får vi nemlig en følelse af også at miste os selv. Og i en vis forstand er det lige netop det, der sker…

Hvis vi fx er identificeret med vores arbejde, bliver vi ikke blot ked af det, hvis vi bliver fyret, vi kommer i en krisesituation, hvor vi føler, at vi ikke er nogen eller noget. Vi mister vores identitet og vores selvforståelse. Vi føler ikke, vi er noget værd og vi bliver bange for, at andre synes det samme.

Når vores identitet er så stærkt forbundet med vores arbejde, og dermed det, vi gør, så er vi kun noget i kraft af vores adfærd – at vi går på arbejde og får anerkendelse for det – at vi er dygtige til det. Og hvis vi tror, at vi kun er noget værd i kraft af at vi går på arbejde og er dygtige til det, så har vi også rigtig meget brug for anerkendelse fra andre. De skal også helst synes, vi er dygtige og flittige.

Derfor er det ikke så underligt, at verden ramler og vi bliver dybt ulykkelige, hvis vi mister vores arbejde. Tænk engang fuldstændig at miste sin værdi – nu er du ikke længere noget værd!

For at skabe balance og få det godt igen, er vi nødt til at finde ud af, hvem vi er. Vi er nødt til at finde en ny identitet. Her vil det jo være oplagt at skynde sig at finde et nyt arbejde eller er det kæresten, vi har mistet, så skynder vi os typisk at finde en ny, for at være noget igen. Der er også mange mennesker i sådan en situation, der begynder at løbetræne eller på anden måde kaste sig over en aktivitet, så de så og sige kan løbe væk fra smerten af ikke at have værdi.

Misbrug er også oplagt til at dulme følelsen af ikke at være noget værd. Det kan være alkohol, men det kan også være mad, sukker, tobak eller sex.

Ingen af løsningerne er dog særligt hensigtsmæssige. Identitetsfølelsen og selvforståelsen vil fortsat være skrøbelig. Derfor er det mere hensigtsmæssigt at lære at forstå, at vi faktisk IKKE er vores handlinger. At vi IKKE er vores adfærd og vores arbejde!

Da vi var helt små børn, gjorde vi ikke ret megen nytte og vi havde ikke noget arbejde og ingen kæreste, men det gjorde hverken, at vi ikke havde nogen værdi eller at vi var ulykkelige. Tvært imod, så var i vi balance med os selv, fordi vi instinktivt vidste, at vi bare var den, vi var og som vi stadig er i dag.

På engelsk hedder det HUMAN BEINGS – det hedder ikke HUMAN DOINGS!

Der er en kerne, et vidne eller en sjæl i ethvert menneske. En kerne, som vi har haft med os, fra vi blev født. Den er uforanderlig og lige meget værd hele livet. Den er den, vi er og den er noget, blot fordi den er. Det er en bevidsthed, der – hvis vi træner den og dermed gør den mere bevidst, kan give os ro i sjælen og en tryghed i at være noget, blot fordi vi er. Vi behøver ikke gøre noget, være flittige og dygtige eller præstere noget som helst for at have værdi!

At miste er forbundet med sorg uanset hvem eller hvad, vi mister og er vi identificeret med det, vi mister, er det også følelsen og sorgen over at miste os selv, vi mærker.

På et andet plan kan man også sige, at vi mærker en sorg, fordi vi har glemt, hvem vi er. Fordi vi har fjernet os fra os selv – fra vores kerne. Vi har glemt, at vi har en værdi, blot fordi vi er og vi er kommet til at tro på, at vi er Human doings.

Men vi er HUMAN BEINGS og vores eneste opgave går derfor ud på at finde hjem til os selv igen og være den, vi er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.