Hvad er prisen på lykke?

penge

Jeg har lige investeret i en maskine, der renser, ioniserer og gør mit drikkevand basisk. For det samme beløb kunne jeg få en lækker charterrejse sydpå i sommerferien. Flere af mine venner og bekendte har da også gjort store øjne, når jeg har fortalt dem om min nye investering. For en investering det er det. En investering i min lykke. En investering i min sundhed.

Når jeg tænker over det, har jeg faktisk investeret en mindre formue på min lykke og min sundhed de sidste 3 år. Jeg har brugt rigtig mange penge på uddannelser, kurser, terapi, kosttilskud og litteratur. Det nærmer sig vel 100.000 kr. Og hvorfor er det så en investering og ikke bare en udgift? Det er det, fordi jeg får noget igen, når jeg investerer. Jeg får sundhed, glæde, energi, overskud og lykke.

Hvor meget er din lykke værd?

Lever du et liv som rigtig mange danskere – sådan lidt småstresset og aldrig helt på toppen? Og tænker du, at det bare er sådan, der er og at det nok ikke kan være anderledes?

Eller er du der, hvor du faktisk føler, du bare overlever – hvor du kæmper dig igennem hverdagen og håber på, at det engang bliver bedre – engang når børnene er blevet store eller når huset er betalt af eller når du har fundet den rigtige kæreste?

Hvor slemt skal det være, før du er villig til at investere i din lykke?

Måske vil du gerne være mere glad, men at bruge penge på dig selv, er ikke i orden – der er altid noget, der er vigtigere at bruge penge på end dig…

Hvor dårligt skal du have det, før du har gjort dig fortjent til at få det bedre?

For lidt mere end 3 år så mit liv ganske anderledes ud, end det gør i dag. Dengang ville jeg ikke have troet på det, hvis en spåkone havde fortalt mig, at jeg om 3 år, ville have investeret 100.000 kr. på min sundhed og lykke. Dengang kunne jeg på ingen måde forestille mig at bruge så mange penge på mig selv. Det var jeg i hvert fald ikke værd. Men jeg havde det ad helvede til. Og nu har jeg investeret 100.000 kr. på mig selv og jeg har det fantastisk – bedre end jeg havde troet, jeg kunne få det – bedre end jeg faktisk turde håbe på. Og det har været alle pengene værd!

Jeg håber, du indser, at du er den vigtigste person i dit liv. At du fortjener at være glad og lykkelig. At dine børn og din familie får det bedre, hvis du er glad og har overskud.

Jeg håber, du er villig til at investere i din sundhed og lykke inden det er for sent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.