Er det skadeligt med for meget navlepilleri?

navle

Er det skadeligt med for meget navlepilleri?

Forleden læste jeg en artikel i Kristeligt Dagblad med titlen ”Gør op med det ekstreme selvfokus”. Artiklen er skrevet af to psykologer, der påstår, at det dræner os for energi og underminerer vores selvværd at have fokus på os selv, mærke indad og analysere vores tanker og følelsesliv og at det er uproduktivt at tro, at løsningen findes i os selv.

De påstår ovenikøbet, at jo mere selvfokuserede vi er, jo mere stressede, angste og deprimerende bliver vi. Antallet af danskere, der har psykiske lidelser i større eller mindre grad stiger samtidig med indadvendtheden og det konstante fokus på os selv, så det virker jo tydeligvis ikke, påstår de.

Som en mulig løsning på problemet forestår psykologerne en ny terapiform kaldet metakognitiv terapi, hvor man har fokus på tankeprocesser frem for tankeindhold. Målet med terapiformen er at komme ud af hovedet og ud i livet og at tænke mindre.

Jeg synes, det er ærgerligt at læse sådan en artikel i medierne. For det første, fordi den slags meget korte artikler nemt kan misforstås og for det andet, fordi det bliver for snævert.

Det er IKKE skadeligt at arbejde med sig selv!

Det er utroligt udviklende at lære sig selv at kende og blive bevidst om, hvilke tanker vi har, hvilke overbevisninger vi har, hvilke følelser vi har OG selvfølgelig, hvordan vi håndterer dem!

Faren ligger i, at rigtig meget coaching og terapi ikke kommer videre end det og så har vi et problem! For så er vi ikke i stand til at skabe forandring i vores liv. Vi bliver blot i stand til at se på vores uhensigtsmæssige og hæmmende overbevisninger og adfærd. Og der kan jeg kun være enig med de to psykologer.

I arbejdet med os selv er vi nødt til at lære at distancere os fra os selv for derefter at rumme og integrere alle dele af os selv. Hvis vi er identificerede med vores tanker, følelser og handlinger, kan vi nemt blive overvældet af dem og så er vi ikke i stand til at vokse som mennesker og skabe forandring og forvandling i vores liv. Vi kan derimod risikere at blive endnu mere stressede og triste end vi var før vi begyndte at kigge indad, for nu ved vi jo en masse og så burde vi da få det bedre, men resultatet er bare endnu mere magtesløshed.

Men lærer vi at forstå os selv og rumme alle dele af os selv, også de følelser, der er svære at have med at gøre og de sider af os selv, vi helst ikke vil have, at nogen får øje på, dem som vi forsøger at undertrykke og feje ind under gulvtæppet, så vil vi vokse som mennesker. Vi vil blive langt mere rummelige, empatiske, omsorgsfulde og kærlige – ikke bare over for os selv, men også over for alle andre mennesker.

Med andre ord, er det svært at være en betydningsfuld og bidragende del af fællesskabet, hvis ikke vi først har kigget i vores egen navle!

Og det bringer mig videre til det næste problem i forhold til den omtalte artikel. Når man læser rubrikken ”Gør op med det ekstreme selvfokus”, kan man nemt komme til forstå budskabet således, at vi i stedet skal have fokus på fællesskabet. At der i mange år i vores samfund og kultur har været for meget fokus på individet.

Igen må jeg sige, at så simpelt er der ikke noget, der er. Vi har fokus på individet i børnehaver, i skoler og på arbejdspladser og det er smadder vigtigt – det skal vi have og jeg håber aldrig nogen sinde, vi glemmer den enkeltes behov.

Problemet opstår idet vi glemmer fællesskabet eller at opmærksomheden på individet sker på bekostning af fællesskabet. Men igen må jeg sige, at har det enkelte individ det godt med sig selv, så kan det også langt bedre indgå i relationer og bidrage meningsfuldt til fællesskabet.

Vi skal holde formålet med livet for øje – at være lykkelige og at hjælpe andre med at blive lykkelige!

Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.