Egentlig ønskede jeg slet ikke at dø…

ked-af-det-kvinde

… jeg kunne bare ikke finde ud af livet…

Jeg var dybt ulykkelig. Dybt frustreret og fuldstændig magtesløs. Jeg følte, at livet var en lang kamp og jeg orkede ikke at kæmpe længere.

Jeg ønskede kun én ting – og det var bare at være glad.

Men det var jeg langt fra.

Og da min frustration og min ulykkelighed en dag gik voldsomt ud over mine børn – jeg spadsede helt ud. Græd og hulkede imens de stod og kiggede på – kunne jeg ikke klare det mere.

Tanken om, at mine børn var bedre tjent uden mig, blev en sandhed i mit hoved.

Jeg kørte i min bil – helt ude af mig selv – imod mig kom en stor lastbil. Jeg kunne bare hive i rattet – det ville være nemt – jeg ville formentlig ikke vågne op igen…

Tanken om det fik mig til at brase i gråd. Tænk at jeg overhovedet kunne overveje at gøre sådan. Mine børn ville blive ulykkelige! Nej, det var forfærdeligt at tænke sådan! Og det var jo overhovedet ikke fordi, jeg ikke havde lyst til at leve. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre for at blive glad og få det godt. Jeg syntes, at jeg havde kæmpet så længe. Jeg følte, at livet var imod mig. Jeg følte mig forfærdelig ensom.

Heldigvis var tanken om at mine børn skulle vokse op uden en mor værre end tanken om, at leve et liv i smerte og derfor besluttede jeg, at jeg måtte finde en måde at blive glad.

Og det gjorde jeg.

Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Det var en proces. En rejse hjem til mig selv. En rejse tilbage til mit autentiske selv. Til den person, jeg er skabt til at være.

Langt om længe fandt jeg svaret på, hvad jeg skulle gøre for at blive glad.

Jeg fandt ud af, at jeg havde levet adskilt fra mig selv. Jeg havde levet det meste af mit voksenliv i tillærte roller. Roller, der var styret af frygt. Roller, der var opstået som en måde at passe på mig selv – at tilpasse mig, for ikke at være alene, afvist og uaccepteret.

Og det var lige præcis det, jeg konstant var bange for – at blive kritiseret, at blive holdt udenfor, at andre tænkte dårligt om mig, at jeg ikke var god nok, at ingen kunne lide mig osv.

Jeg levede og agerede altså det meste af mit liv ud fra frygt. Frygt styrede mit liv.

Og paradoksalt nok fik livet i rollerne mig til at føle mig ensom og adskilt fra andre.

Jeg knoklede og kæmpede konstant for at være god nok og jeg forsøgte at være på en bestemt måde, at være sød og dygtig og have styr på tingene, så andre kunne lide mig. Jeg stod ikke ved mig selv og sagde ikke fra. Jeg gav sjældent mig selv en pause, men kæmpede videre, selvom mine batterier var flade. Jeg var træt, trist, stresset og angst.

Jeg var ikke mig selv – jeg var ”perfektionisten”, ”kontrolløren” og knokleren” det meste af tiden og ind imellem var jeg også ”martyr” og ”offer”. Men dengang kunne jeg ikke se det.

Og hvad var det så, jeg gjorde for at finde hjem til mig selv?

Jeg rakte ud og bad om hjælp – det var første step. Indtil da troede jeg også, at jeg kunne klare alt selv. Eller at jeg skulle. Desuden var jeg flov. Jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne finde ud af at leve et normalt liv og være almindelig og have almindelige problemer.

Step to var indsigten – forståelsen af, at der ikke var noget galt med mig, men at jeg bare var blevet så bange og utryg ved at være mig, at jeg var blevet syg af det. Indsigten kom gradvist. Jeg brugte mange timer i terapi og mange timer på at læse bøger og snakke med ligesindede.

Step tre var transformationen – jeg gav slip på frygten. Det har især været ved hjælp af hypnoterapi, at jeg har kunnet slippe frygten og skammen, som i mange tilfælde er årsag til frygten. Egentlig har det også været en proces og jeg finder ind imellem et nyt lag, som jeg får hjælp til at slippe. Med tiden bliver det nemmere og nemmere.

Så er glæden på den anden side af frygten og skammen?

Ja! På den anden side af frygt og skam er tryghed, tillid, ro, glæde, nærvær, overskud, accept, respekt, forståelse og omsorg.

Jeg kan stadig blive taget af mine roller ind imellem, men jeg opdager dem hurtigt og tager mig af dem, så de styrer mig ikke længere. Det giver en følelse af at have ansvar – at være den, der sidder ved rettet og bestemmer retningen. Det har erstattet følelsen af magtesløshed, håbløshed og modløshed.

Er du også træt af have det af helvede til?

Ville du også bare ønske, du var glad?

Så tag step 1 allerede i dag!

Klik på linket herunder og book en GRATIS AFKLARENDE SAMTALE.

https://jannemarchman.wufoo.com/forms/z1m4mtzh1k9jz1v/

Du er også velkomme til at skrive en mail til mig på jannemarchman@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.