Du skal bare lære at acceptere dit lorteliv

sten stak på strand

Da jeg begyndte at arbejde med mig selv og min personlige udvikling og fik at vide, at jeg bare skulle lære at acceptere, forstod jeg ikke rigtigt, hvad det egentlig betyder at acceptere og det gav anledning til en del frustration og irritation. Faktisk blev jeg nærmest provokeret, når jeg af en velmenende life coach fik at vide, at jeg skulle acceptere min livsituation, som jeg på daværende tidspunkt mildest talt ikke var begejstret for.

”Gu vil jeg da ej acceptere min situation! Den er jo ikke som jeg gerne vil have!”

Problemet lå i selve definitionen af ordet accept. Jeg troede fejlagtigt, at accept betød en positiv indstilling – altså at jeg skulle synes om min livssituation og være glad for den. Og det var jeg jo ikke! Derfor kæmpede jeg en kamp imod virkeligheden. Det kunne jeg bare ikke se dengang.

Men hvad betyder det egentlig, at acceptere?

Hvad betyder det, at jeg skal acceptere mine følelser, acceptere mig selv og andre mennesker?

Når man arbejder med sig selv, støder man ofte på ordet accept og det at acceptere. I første omgang handler det som oftest om det, vi har svært ved at acceptere. Det kan være en følelse, en tilstand eller en personlig egenskab, som vi bevidst eller ubevidst fornægter og skubber væk.

Så det modsatte af at acceptere er altså at fornægte. Ikke at ville erkende, hvordan virkeligheden ser ud. Fx ville jeg ikke være hende, der altid var trist og ed af det. Jeg nægtede det, selvom det faktisk var sådan, det forholdt sig.

At acceptere betyder, at man så at sige stiller sig neutralt over for sin situation, sin følelse eller hvad det nu er, der skaber problemer og anerkender, at det er sådan, det er.

I det øjeblik, du ikke længere kæmper imod den virkeligheden, følelsen eller egenskaben, men accepterer, at den er der, sådan som den er, så flytter dit perspektiv sig. Du tager de røde briller af og ser verden igennem klare øjne og du hopper ud af følelsen af afmagt og ud af offerrollen. Du bliver i stand til at tage ansvar for dit liv og for at ændre det, der ikke fungerer.

Frygt, angst og stress slipper sit tag, når vi ser verden som den er og det giver os nye og bedre muligheder for at handle og ændre på vores livssituation. Når frygt, angst og stress slipper, frigives energi, så du får ro og overskud til at være kreativ, handle konstruktivt og mærke, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Har du brug for hjælp til at acceptere dit liv, dine følelser, dig selv?

Ringe til mig i dag på 21832219 og book en session. Du kan også skrive til mig på jannemarchman@gmail.com.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.