Call us Call Us (111) 234 - 5678

21/B, London Campus British Road,Birmingham, UK

REFERENCER

Her på siden har jeg samlet referencer fra kvinder, jeg har hjulpet med forskellige udfordringer i livet

Kære Janne

Jeg er så overrasket over hvor let det var, sammen med dig, at åbne på for den ubærlige smerte i mit hjerte.

Jeg har et langt større overskud og forbedret søvnkvalitet.

Jeg overspiser ikke længere og har nu næsten tabt 10 kg!

Jeg mærker ikke længere angst og er sluppet af med ensomheden.

Jeg ser relationerne omkring mig med langt større klarsyn.

Jeg har en oplevelses af, at jeg er ved at lære min nye tilstand at kende. Her tænker jeg på hvad er almindelige følelsesmæssige reaktioner for mig.

Jeg er nu mest “hjemme ved mig selv”.

Jeg anbefaler dig til andre, når lejligheden byder sig.

❤ Kh. Maibrit

Da jeg kom havde jeg dårlig selvværd og turde ikke altid sige fra over mine kollegaer og ihvertfald ikke over for min leder. Jeg holdt min mund og passede bare mit arbejde, det var nemmere, fordi så sagde jeg ikke noget forkert.
Hvis man i hele sin skoletid har fået at vide, at man ikke kan noget, så tror man jo på det.
Min oplevelse med hypnose var meget speciel. Jeg oplevede en form for oprydning i fortiden, hvor der blev sat nogle ting på plads. Jeg oplevede det på en måde som om jeg kom tilbage i tiden og fik nogle dårlige oplevelse smidt væk og for hver gang blev mit selvværd langt bedre.
Efter hypnose har jeg fået det meget bedre, ved jeg er god nok og mit selvværd er langt bedre, flinke pigen er pakket væk og nu tør jeg at sige fra over for mine kollegaer. Den måde jeg håndterer konflikter på nu, er at jeg går til vedkommende og siger på en pæn måde, hvis der er noget jeg bliver ked af, eller jeg ikke synes er i orden.
Med venlig hilsen
Birgitte

Jeg har været i hypnoterapi hos Janne en enkelt gang.

Min udfordring var, at jeg overspiste.

Siden er det bare gået rigtig godt. Jeg har fuldstændig kontrol over, hvad der kommer ind i min mund. Jeg er begyndt højt at spørge mig selv, om jeg virkelig er sulten, og så kommer ‘min mave’ med et ærligt svar. Jeg er begyndt at købe sunde lækkerier, så hvis jeg får tanker om at tømme køleskabet, så snupper jeg en af lækkerierne i stedet, og det tilfredsstiller mig fuldt ud.

Jeg er meget glad, meget tilpas og adskillige kilo lettere. 

Så tak for hjælpen, det har virkelig gjort en forskel.

Tusind tak Janne for en behandling, der bare virkede.

Jeg har stået på ski i mange år. Skiløb blev for mig forbundet med usikkerhed og nervøsitet efter et par ubehagelige styrt, der resulterede i knæskader, der heldigvis er helet uden mèn. Min glæde ved skiløb var pist forsvundet. Jeg forsøgte et par år ihærdigt at genvinde min glæde ved løb på de hvide pister. Men det oplevedes kun som hårdt arbejde uden nævneværdigt resultat.

Så opsøgte jeg dig Janne og fik en enkelt behandling. Det var SÅ trygt og professionelt. Jeg lod mig guide af dine spørgsmål, anvisninger og rolige stemme. Jeg kom i kontakt med gamle oplevelser og følelser, der gjorde mig utryg. Og du hjalp mig med at finde tryghed, lethed og glæde i oplevelserne i stedet for.

Nu har jeg været på skiferie og kunne fra første dag opleve, at jeg kunne færdes i skiterrænet med ro og positive oplevelser.


Tusind tak, Janne
K.h. Ellen 
🙂

Da jeg først kom til Janne, havde jeg så mange tanker, jeg ikke kunne holde styr på.

Jeg har prøvet andre metoder til at få kontrol over mit indre, men Janne har hjulpet mig med at slutte fred med det.
Hun besidder en ro og nærvær, der er beroligende og tillidsvækkende.

Et af de mest konkrete problemer var en angst for storm. Når de lovede storm i nyhederne begyndte hele kroppen at spænde. Jeg fik rysteture, svedeture og var et vrag mens det stormede. Jeg sov ikke og kunne ikke finde ro.
Efter vi tog fat i problemet og tankerne om storm, har der ikke været noget problem.
De sidste 2 storme har jeg sovet igennem!

Så har vi snakket om det store problem. Mine forstyrrede spisevaner. Janne hjalp med at finde hele 3 forskellige jeg’er der fyldte 85% af mig. Vi talte med dem og fandt frem til at de faktisk troede de hjalp mig.
Da jeg fik sluttet fred med dem, fik en stor del af mit indre fred.

Derudover er der kommet en fandenivoldsk-hed som gør, at jeg ikke længere gør, hvad andre forventer af mig, men istedet gør det, der gør mig glad.

Vigtigst af alt har Janne hjulpet mig at lære at sige fra.

Jeg bestemmer.
Jeg er vigtigst.
Mit liv, mine valg.

Tak, Janne!

Hejsa Janne
 
Vil lige give dig en lille tilbagemelding, så du ved, hvordan det er gået efter min behandling hos dig, mod min trang til at gå i køkkenskabet med usunde ting om aftenen.
 
Jeg havde en skøn oplevelse hos dig Emoji 
 
Jeg har IKKE været i skabet en eneste gang efterfølgende, eller følt trang til det EmojiEmojiEmoji
Jo en gang gik jeg lige en runde i køkkenet, pr vane, men kunne straks stoppe det, og tage et knækbrød, da jeg havde mærket efter om jeg var sulten eller ej Emoji Og kunne mærke det var pga kedsomhed, så fik det hurtigt placeret…og fik sagt til “Betty” at jeg ikke havde brug for belønning..
 
Jeg var ret forvirret de første par dage, regner med min krop arbejdede på højtryk..
 
Den første nat efter drømte jeg, at jeg skulle flytte noget sammen med en masse andre, og de samarbejde slet ikke, og tog det slet ikke i system. Jeg blev vildt gal og gjorde det meste selv, og var oppe at slås flere gange undervejs…”! ( Slet ikke min adfærd!! Emoji )
Jeg valgte at oversætte drømmen til, at jeg har kæmpet hele natten for at få alle de nye ting på rette plads Emoji
 
Jeg har en dejlig ro i hele mit system efter at have lært “Betty Belønner” at kende.
Og kan se at jeg ikke har brug for hende mere.

Jeg har styringen igen, og jeg føler samtidigt at jeg har lært mig selv bedre at kende Emoji
 
Så endnu engang TAK for hjælpen

 

“Janne er en utrolig behagelig og professionel hypnoterapeut, hvis evner, nærvær og fokus fik mig til at tranformere dybe lag i min underbevidsthed og effekten deraf er stadig mærkbar. Jeg føler mig født på ny. Tak, Janne.”

 

“Helt igennem er fantastisk positiv oplevelse. Janne er meget nærværende, og evner at sætte ord på de problemer der ligger dybt i mit sind.
Efter 3 gange hos Janne, kan jeg mærke større fremskridt end efter 12 gange hos psykologen.
Det er uden sammenligning det bedste jeg har gjort for mig selv, og jeg glæder mig til næste aftale.”

 

Kære Janne

Tak fordi du med din hypnoterapi hjalp mig tilbage til et sted i mit liv, hvor jeg havde brug for støtte, indsigt og healing. Du hjalp mig til at gøre en “fortidsskygge” forståelig, så jeg i dag kan være mere fri, omsorgsfuld og på vej til at være glad for at være den, jeg er.

Af hele mit hjerte tak.

Julie

 

“Det er et helt andet liv nu! Jeg sover om natten. Den forandring skete allerede efter første session. Det har jeg ikke gjort i mange år! Jeg er ikke længere anspændt og ikke længere tom, når nogen spørger mig om noget, men nærværende. Jeg har mere energi og overskud.
Frygten for ikke at være god nok fylder meget mindre og jeg kan også mærke, at min forandring smitter af på mine børn.”

Jeg kom til Janne med ønsket om, at en side af mig skulle væk – som i helt væk.
Der skete det interessante under sessionen, at jeg pludselig kunne se, hvordan den del, jeg ville have væk, virkelig tjener mig. Hvor vigtig den del virkelig er. Den skal have lov til at være der, men ikke fylde det hele. Det var så fantastik og så smukt at få øje på.
Under min hypnose boostede Janne mig med masser af handlekraft ogenergi. Da jeg kørte hjem tænkte jeg hmmm. Jeg havde før været i Hypnose et andet sted (Jeg havde vundet hypnosen hos Janne). Der var jeg fyldt med så meget glæde og var helt oppe at køre og det var jeg slet ikke nu, så jeg tænkte hmmmm, mon jeg har fået noget ud af det. Det skal jeg så lige love for, jeg har! For hold da op jeg har fået energi og jeg har fået handlekraft og da jeg sidste weekend holdt tale for min søn og svigerdatter ved deres bryllup, var nervøsitet, svedige hænder og min læsen op af talen (sådan plejer det at være, når jeg holder tale) PIST væk, forsvundet som dug for solen. Jeg var fuldstændig rolig, jeg brugte stort set ikke papirerne, kun for at tjekke, at jeg ikke havde glemt noget. Jeg talte stille og roligt, ingen dirren i stemmen. Det var så fedt at stå der.

Så mine tvivl er fuldstændig blæst væk. Janne er vildt dygtig og jeg anbefaler hende til andre.

Kærligst Zenna

Da jeg kom til dig ville jeg så gerne have ro i sindet, det vil sige at jeg gerne ville kunne hvile i mig selv, og ikke føle at jeg skulle please andre.

Jeg var meget overrasket over, at der var så meget tid til at snakke, og jeg følte virkelig, du satte dig rigtig godt ind i, hvordan jeg havde det, og hvordan du bedste kunne hjælpe mig. Jeg følte mig rigtig godt tilpas hos dig og følte mig tryg med det samme, nok fordi du gav mig en følelse af, at den ikke var helt galt med mig, og at der var mange som havde prøvet ligeså meget som mig uden held, men fik god hjælp af hypnose, så det gjorde mig tryg, fordi jeg tænkte ENDELIG EN SOM KAN HJÆLPE MIG.

Efter sessionen havde jeg en rigtig god fornemmelse og var glad, så det var en fed oplevelse. Det har gjort noget ved mig efterfølgende, for jeg har taget en lur de eftermiddag, hvor jeg har haft brug for det uden at have dårlig samvittighed, og det kunne jeg ikke før.

Jeg glæder mig til næste session, for jeg føler mig tryg ved dig, og føler du vil hjælpe mig.

Mit problem var sukkertrang og overspisning af søde sager.

Nu har jeg haft tre sessioner og er ikke længere styret af en kæmpe trang til at overspise slik om aftenen, kan godt undvære det og har mere lyst til de sundere valg, frugt og grønt.

Jeg har fået mere overskud og er mere fokuseret, lader ikke stå så meget til, som jeg før har været tilbøjelig til. Jeg føler, jeg har mere kontrol over mit liv.

Det har været en øjenåbner og skønt, at få sat ord på og ryddet op i nogle af de ting, man går og slæber rundt på, uden helt at vide hvorfor.

TAK for det 🙂 Jeg har en session mere i kalenderen og jeg glæder mig til den.

Min problemstilling var en stor sukkertrang og stress.

Jeg har haft to sessioner nu og de har været meget behagelige, det har været nemt at åbne op om alle mine problemer og følelser.

Efter sessionerne har jeg følt mig meget godt tilpas, på en speciel måde har jeg følt mig klar til at “udfordre verden”.  

I forhold til min sukkertrang, kan jeg have svært ved at finde noget at have lyst til, hvilket er fremskridt for mig. Derudover har jeg ikke haft svært ved at fortælle andre, at jeg er sygemeldt med stress, hvilket jeg før var meget flov over.

Jeg glæder mig til næste session, jeg føler at du hjælper mig og har ind til videre været en god støtte for mig.  

Jeg kom for at få hjælp til at slippe min angst og for at blive bedre til at begå mig mellem mennesker.

Nu har jeg haft to sessioner og jeg føler mig mere glad, fri og åben over for andre mennesker. Der er ro i min mave og jeg kan tage det mere roligt. Jeg kan gøre flere ting, som jeg ikke kunne før. Jeg glæder mig til næste session.

Knus fra en glad klient

Jeg kom for at få hjælpe til en bedre livsstil og til at tabe mig.

Jeg havde store forventninger og glædede mig helt vildt til den første session! Vi havde en god samtale først og hypnoterapien gik også godt. Jeg følte mig tryg og følte mig lyttet til.

Bagefter var jeg helt høj og glad. Jeg har fået andre madvaner og er begyndt at dyrke motion.

Jeg vil til hver en tid komme tilbage og vil varmt anbefale andre til behandling hos dig. Du er en sød og behagelig kvinde at være i rum med og jeg glæder mig til næste gang.

Mange varme hilsner fra Dorthe

Jeg kom til Janne for at få hjælp til at stoppe med at ryge.

Jeg havde ikke de store forventninger og var nok lidt skeptisk overfor om hypnoterapi ville virke.  Det var rart at sidde og snakke lidt først, der kom også nogle ting frem, som jeg ikke engang selv var klar over.

Efter sessionen følte jeg mig som et nyt menneske – jeg havde det super godt! Jeg har fået et nyt liv – uden cigaretter. Det er ubeskriveligt! Det virker jo!

Hilsen Marianne

Jeg har flere gange haft Coaching-sessioner med Janne og kan varmt anbefale hende.

Hun er en god lytter, har en rolig tilgang og er samtidig meget kompetent.

Hos hende bliver jeg bevidst om og får nye tilgange til det, jeg måtte tumle med. Bedst af alt har hun samtidig fokus på ressourcer og hjælp til selvhjælp.

Kærlig hilsen Joan

Samtalerne med Janne gør mig helt enkelt gladere. De giver mig overskud og positiv energi. De “øvelser” jeg får af hende, hjælper mig i hverdagen, når det hele ser sort ud. Janne er rigtig dygtig – hun får mine bedste anbefalinger. Mange hilsner Birgitte

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.