Blev problemerne fejet ind under gulvtæppet i dit barndomshjem?

3588625 - maid being sneaky and sweeping under the rug.

I hjem med for meget alkohol er det at feje problemerne ind under gulvtæppet en typisk mestringsstrategi. Det at drikke for meget alkohol er i virkeligheden et eksempel på netop dette. Ved at drikke alkohol for ikke at mærke, hvordan man har det – mærke sine følelser, dealer man ikke med problemerne.  Man gemmer dem væk. Undertrykker dem.

Problemet er bare, at problemerne eller de ubehagelige følelser ikke forsvinder, selvom de bliver fejet ind under gulvtæppet. Tværtimod.

Er du vokset op i et hjem med for meget alkohol så kender du formentlig den fornemmelse, at der hele tiden er noget, som alle kan mærke, men som ingen taler om.

Der kommer en bule på gulvtæppet, som ikke kan skjules.

Den følelse er ganske forfærdelig!

Det er den, fordi alle netop kan mærke det og selvom ingen taler om det, er det det usagte, der kommer til at fylde. En stemning. Måske en forventning om at noget ubehageligt snart vil ske. Det giver en voldsom utryghed.

Bulen på gulvtæppet bliver så stor, at alle falder over den.

I hjem med for meget alkohol kan der selvfølgelig være konkrete problemer og bekymringer, men det egentlige problem er følelser. Voksne, der drikker for meget har problemer med at rumme deres følelser og de kan ikke sætte ord på, hvordan de har det. Følelser er ikke noget, man taler om og mange følelser er ikke tilladte.

Og fordi de voksne ikke kan rumme deres følelser, kan de ikke tåle, hvis deres børn udviser de følelser, som de selv har udfordringer med.

Det er især vrede og tristhed, der volder problemer.

Men glæde kan i nogle familier også være “forbudt”. Hvis en af forældrene er kronisk deprimeret, kan det virke provokerende at være glad. Derfor vil man som barn undertrykke sin glæde og måske endda forsøge at overtage noget af forældrens tristhed.

 

Er du vokset op i et hjem med for meget alkohol?

I så fald er risikoen for, at du som voksen også har udfordringer med dit følelsesliv temmelig stor. Du har ikke lært at tale om følelser, du har ikke lært at følelser er okay – at følelser blot er kroppens måde at kommunikere på og du har ikke lært at rumme dine følelser.

Derfor oplever du måske ofte, at dine følelser kommer til at styre dig. For det er jo ikke fordi du ikke har følelser – tværtimod. Du har rigtig mange følelser! Og ind i mellem fylder de det hele.

Fordi du læser med her, så er der noget i dig, der kan mærke, at noget skal være anderledes. Du har ikke lyst til at fortsætte dine forældres mønster. Og måske som en modreaktion taler du rigtig meget om dine følelser og forsøger at give udtryk for dem. Men du er stadig styret af dem.

Har du et ønske om at komme til at sidde ved rettet? At få fornemmelsen af, at du ikke er dine følelser, men blot har dem?

Lær dine følelser at kende

Det første du må lære er, at følelser ikke er farlige. Følelser er som sagt blot kroppens måde at kommunikere med dig på. De fortæller dig, hvordan du har det.

At lytte til sine følelser og acceptere dem er første step.

Ingen følelser er farlige og ingen følelser er forkerte!

Det du har lært om dine følelser er ikke sandt.

Du er ikke svag, fordi du er ked af det!

Og du må gerne være vred, når nogen træder over din grænse. Det er en sund reaktion!

Og du må gerne være glad også selvom andre ikke er det.

Undersøg dig selv og dine følelser – hvad har du lært om dem som barn? Og er det sandt? Eller er der noget mere rigtigt og mere selvkærligt, du kan vælge at tro om dine følelser?

 

Her kan du få mere hjælp

På mit online kursus lærer du mere om at rumme og acceptere dine følelser.

Og det gør du også, hvis du booker en session hypnoterapi. Du kan ringe til mig på tlf. 21832219 eller du kan skrive en mail på jannemarchman@gmail.com, hvis du har brug for hjælp.

Du er også velkommen til at booke en 30 minutters GRATIS afklarende samtale inden du beslutter dig.

 

Jeg vil elske at hjælpe dig til mere ro, glæde og overskud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.